Har du også af og til tænkt på, at det ville være virkelig rart, om dine store anstrengelser i forbindelse med at pudse vinduer også havde et flot resultat?
Kunne du godt tænke dig, at dine ruder efter endt vinduespudsning stod lige så smukke og fri for striber, som hvis en professionel vinduespudser havde pudset dem?
Så kan dine ønsker faktisk godt gå i opfyldelse. For hvis du følger denne opskrift på strålende rende vinduer, så kan det sagtens tænkes, at det vil kunne ses på dine vinduer.
Du får brug for følgende
Der er egentlig ikke tale om det helt store udstyrsstykke, når du skal i gang med at pudse vinduer. Men der er nu alligevel enkelte remedier, som du får brug for:
- En stige eller en trappestige
- Et sikkerhedsreb, hvis du skal “hænge” ud ad vinduet højt oppe
- En spand vand
- En god gummiskraber
- Opvaskemiddel
- Eddike
- Salmiakspiritus
- Viskestykker
- Klude
- En svamp
Sørg for at have det hele klar, inden du går i gang. Det gør operationen meget, at alt det nødvendige er inden for rækkevidde.
Hvis du allerede nu har mistet modet, efter at du har set tjeklisten, så vil det være en god ide, at kontakte en professionel vinduespudser i stedet. Der er heldigvis mange om buddet, hvilket gør priserne på vinduespudsning fordelagtige for os kunder.
Ligemeget hvor du bor landet, så kan du sagtens finde en lokalvinduespudser der dækker dit område. Du kan f.eks tage et kig her hos CLpolering.dk der dækker det meste af Sjælland. Bor du f.eks i Skodsborg, så klikker du dig bare herind.
Første skridt til rene og ny-pudsede vinduer
Hvis dine vinduer er temmelig snavsede, så kan det virkelig godt betale sig at få det hele vasket først. Gør det, inden selve pudsningen sættes i gang. Dermed får du det værste snavs af vejen, så du ikke risikerer at få det kørt ud på ruden. Der kan det ridse, og det kan være sværere at få pudset ruden helt ren.
Så – tag en spandfuld vand, og hæld en halv hættefuld salmiakspiritus og en skefuld opvaskemiddel i. Brug denne blanding og en svamp til at få vasket både vinduesrammen, karmen og til sidst selve ruden rent.
Når det er gjort, er du klar til at foretage selve vinduespudsningen.
Så skal ruden pudses
Skift til helt rent vand. Og skift til rene klude. I cirka fem liter vand blander du en deciliter eddike og eventuelt en smule opvaskemiddel.
Så vasker du ruden, til den er helt ren. Eventuelle pletter skrubbes af med en svamp eller en klud. Du skal ikke bruge særlig meget vand til denne del af processen.
Når ruden er ren, skal det overskydende vand skrabes af. Det gøres lettest med en gummiskraber. Der skrabes nærmest i en lang glidende bevægelse. Det gør det meget lettere at undgå striber.
Begynd oppe i det øverste venstre hjørne, hvis du er højrehåndet. Begynd i det øverste højre hjørne, hvis du er venstrehåndet. Hovedsagen er, at du når helt ind i hjørnet øverst oppe på ruden.
Herefter trækkes skraberen langsom og uden stop ned ad ruden, imens du bevæger den fra side til side. Kom helt ud i siderne med skraberen.
Stop op undervejs og tør vandet af skraberen. Når du sætter den på ruden igen, så sørg for at det bliver lidt inden på det stykke, som du allerede har skrabet. Det gør det nemmere at undgå striber.
Når du når ned til det modsatte nederste hjørne af ruden, er den færdigpudset.
Denne video viser hvordan du pudser vinduer som en professionel:
Al begyndelse er svær
Du skal nok ikke forvente, at din første pudsede vindue på denne måske nye måde kommer til at sidde lige i skabet.
Al begyndelse er svær – det gælder selvfølgelig også for vinduespudsningen. Men metoden er så tilpas enkel at gå til, at det nok skal komme forholdsvis hurtigt.
De fleste har flere vinduer end et, og da de alle bør blive pudset omtrent en gang om måneden, så kommer den nødvendige rutine nok snart.
0 Kommentarer